Kasper Risgård og hans agent Allan Reese har holdt møde med Brøndby. Det meddelte sporten.dk i weekenden, men i Risgård-lejren har de knap så meget l
…
Kasper Risgård og hans agent Allan Reese har holdt møde med Brøndby. Det meddelte sporten.dk i weekenden, men i Risgård-lejren har de knap så meget lyst til at snakke om Brøndby eller andre klubber.
Allan Reese vil i hvert fald hverken be- eller afkræfte, at der har været snakke med Brøndby.
– Vi fører samtaler med flere danske klubber omkring Kasper. Vi håber, der kommer en løsning indenfor relativt kort tid, men jeg har svært ved at garantere noget som helst, da det jo ikke er mig, der skal ansætte ham. For hver dag der går, bliver det lidt mere kedeligt at løbe ture alene, men det skal være et godt match, og det leder vi så efter, siger Allan Reese til tipsbladet.dk.
Kasper Risgård ønsker heller ikke selv at forholde sig til Brøndby-rygtet, men han vil gerne fortælle, at han håber på at få en kontrakt i en dansk klub. Udlandseventyret trækker ikke lige nu.
– Det skal være det rigtige for mig, og det er en klub herhjemme. Det skal være det helt rigtige for mig, for min søn og for min kæreste, der skal føde vores andet barn omkring 1. oktober. Vi vil gerne have noget på plads så hurtigt som muligt, men vi er også villige til at vente og se, hvad der kommer. Der er ingen panik på, men klubberne er gået i gang med at træne, så det bliver dejligt at få det på plads, siger Risgård til tipsbladet.dk.
30-årige Kasper Risgård træner i øjeblikket for sig selv og holder derved formen ved lige, så han kan springe ind i træningen med en ny klub, når han finder den. Hans kontrakt med Silkeborg udløb i går. Han er tidligere denne sommer blevet sat i forbindelse med AaB, som han spillede for fra 2002 til 2009.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/risgaard-agent-samtaler-med-flere-klubber

мелбет скачат [url=https://gamemelbet.ru/]gamemelbet.ru[/url] .