Andreas Cornelius har bestået lægetjek og er nu blevet præsenteret i Cardiff. Han får en fem-årig kontrakt.
Alle
…
Andreas Cornelius har bestået lægetjek og er nu blevet præsenteret i Cardiff. Han får en fem-årig kontrakt.
Allerede i torsdags blev kontraktrettighederne til Andreas Cornelius solgt fra FC København til Cardiff i Premier League, men nu er de personlige detaljer faldet på plads. Andreas Cornelius kan således nu formelt kalde sig Cardiff-spiller.
Cardiff City præsenterer således Andreas Cornelius som ny spiller i truppen på sin officielle hjemmeside. Den danske angriber har bestået lægetjekket i klubben og underskrevet en fem-årig kontrakt med klubben i Premier League.
I Cardiff glæder man sig over handlen.
– Vi vil gerne takke Carsten V. Jensen og resten af staben i FC København for de gode relationer, der er blevet bygget mellem klubberne gennem de sidste par uger samt professionalismen, der er blevet vist gennem denne handel, siger Iain Moody, der er Head of Recruitment i Cardiff City.
Andreas Cornelius bliver på Cardiffs hjemmeside præsenteret som ‘one of Europe’s hottest young properties’.
Nu venter der en uges ferie til Andreas Cornelius, inden han i næste uge starter formelt i sin nye klub.
Cardiff spiller sin første kamp i Premier League den 17. august mod West Ham.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/premier-league/andreas-cornelius-faar-fem-aar-i-cardiff
