Spillet om Marvin Pouriés fremtid er i fuld gang.
Selvom Silkeborg har indledt forberedelserne til den kommende sæson i 1. division med Pourié som en d
…
Spillet om Marvin Pouriés fremtid er i fuld gang.
Selvom Silkeborg har indledt forberedelserne til den kommende sæson i 1. division med Pourié som en del af truppen, ligger det fast, at den tyske angriber skifter til en ny klub denne sommer.
Både Silkeborg og Marvin Pourié har interesse i et salg, og der er også flere bejlere, der henvender sig om angriberen. Det fortæller Silkeborgs sportschef Peder Knudsen.
– Der er ikke for alvor kommet gang i transfervinduet i Danmark endnu, men vi kan godt mærke, at interessen er steget for Marvin. Og det er interesse fra klubber både i Europa og uden for Europa. Der har også være forspørgsler i den her uge, men konkret er der stadig kun kommet få henvendelser, som vi har takket nej til, siger Peder Knudsen til Midtjyllands Avis.
Senest er FC København meldt interesseret i Marvin Pourié, der selv har åbnet for et skifte til den danske mesterklub. Peder Knudsen har dog ikke fået konkrete henvendelser fra FC København.
– Jeg har kun læst om det, men det er ikke noget, som jeg kender til, siger Peder Knudsen.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/sif-kender-ikke-til-fck-interesse-i-pourie
