Neymar har problemer med halsen, og derfor skal han have opereret mandlerne i halsen væk.
Det var ikke til at se,
…
Neymar har problemer med halsen, og derfor skal han have opereret mandlerne i halsen væk.
Det var ikke til at se, at Neymar havde ondt i halsen, da han skrigende af jubel løb ud til det vilde brasilianske publikum efter sit mål til 2-0 i sejren over Spanien ved Confederations Cup i nat.
Men den lille boldekvilibrist har længe haft problemer med halsen, og derfor skal han nu have fjernet mandlerne.
– Min hals irriterer mig altid, så selvom det ikke er noget stort problem, lader jeg mig operere for at gøre en ende på det en gang for alle, siger Neymar ifølge The Guardian.
Ud over Neymar får også hans kommende holdkammerat i FC Barcelona Jordi Alba foretaget samme operation. De to stjernespillere opereres fredag og forventes derefter ukampdygtige i ti dage.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/primera-division/neymar-skal-have-fjernet-mandlerne
