Milan har officielt meldt ud, at Stephan El Shaarawy bliver i den italienske storklub efter et møde parterne i mellem.
Stephan El Shaarawy var
…
Milan har officielt meldt ud, at Stephan El Shaarawy bliver i den italienske storklub efter et møde parterne i mellem.
Stephan El Shaarawy var fantastisk for Milan i den første del af sæsonen, men blev offer for taktiske ændinger efter ankomsten af Mario Balotelli. Her måtte han i flere omgange tage plads på bænken, og det har sat gang i rygterne om, at den giftige offensivspiller var på vej væk fra Milano.
Specielt Chelsea har været kædet sammen med italieneren, hvor en byttehandel med Fernando Torres har været på tale, men nu slår den italienske storklub fast, at El Shaarawy ikke skal nogen steder.
– Et møde mellem Adriano galliani, Stephan El Shaarawy og hans følge har fundet sted. Det gik godt. Stephan, som altid har været Milan-fan, bekræftede sin stærke lyst til fortsat at spille for Rossoneri. Den deler Milan med overbevisning og tillid. Milan og El Shaarawy fortsætter sammen, som de har gjort siden juni 2011, skriver milaneserne på klubben hjemmeside.
Stephan El Shaarawy forlængede tilbage i februar sin kontrakt med Milan, så den nu løber til 2018.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/serie/milan-el-shaarawy-er-ikke-til-salg
