Christian Eriksen har de seneste måneder ofte være sat i forbindelse med Borussia Dortmund, men seneste nyt taler for, at tyskerne ikke længere er in
…
Christian Eriksen har de seneste måneder ofte være sat i forbindelse med Borussia Dortmund, men seneste nyt taler for, at tyskerne ikke længere er interesseret i Ajax-danskeren.
Dette års Champions League-finalister kæmper i øjeblikket en indædt budkrig med Liverpool om Shakhtar Donetsks Henrikh Mkhitaryan, men selv hvis den handel ikke skulle falde igennem, så mener den tyske avis Bild at vide, at Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc har andre alternativer på hånden. Eriksen er således ikke med på avisens liste over mulige kandidater som Mario Götzes afløser.
Herudover er der også noget, der tyder på, at Dortmund kunne finde på at lade være med at købe ind, hvis et køb af Mkhitaryan skulle falde til jorden. I stedet har Zorc tanker om at rykke Ilkay Gündogan længere frem på banen for at give plads til Nuri Sahin i startopstillingen.
– Vi ved, at Gündogan en fleksibel afspiller. På midtbanen har vi Nuri Sahin, Sven Bender og Sebastian Kehl, det er en god besætning. Men i angrebet vil vi forsøge at gøre noget, udtaler teknisk direktør Michael Zorc til Bild.
Christian Eriksen har givet Ajax lovning på, at han vil forlænge sin kontrakt med klubben, hvis et klubskifte i sommerens transfervindue ikke kommer i stand.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/benelux/bild-dortmund-har-droppet-eriksen
