Italiens talentfulde U/21-mandskab får ny landstræner. Luigi Di Biagio skal fremover stå i spidsen fo
…
Italiens talentfulde U/21-mandskab får ny landstræner. Luigi Di Biagio skal fremover stå i spidsen for holdet.
Italiens talentfulde U/21-hold fik en flot andenplads ved det netop overståede ungdoms-EM i Israel for et par uger siden. I finalen tabte mandskabet til Spanien, og her i kølvandet på den turnering, har den hidtidige træner valgt at sige stop.
Devis Mangia, der har styret holdet i et år, savner den daglige kontakt med spillerne, og derfor trækker han sig fra posten. Fremover bliver det den tidligere Inter- og Roma-profil, der får tjansen med at træne støvlelandets talenter.
Di Biagio kommer fra en stilling i trænerteamet omkring U/20-landsholdet, og erfaringerne derfra vil han bruge i sit nye trænerjob.
– Jeg er klar til at fortsætte det arbejde, som jeg startede for to år siden med U/20-holdet. Jeg overtager et hold, der skal genopbygges, og der vil komme mange nye ansigter, siger han ifølge Football Italia.
Den tidligere landsholdsspiller har siden sit karrierestop i arbejdet med talentudvikling.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/europas-naestbedste-talenter-faar-ny-traener
