Napolis præsident Aurelio De Laurentiis slår fast, at interesserede klubber må hoste op med 470 millioner kroner for Edison Cavani.
Edison Cavani er
…
Napolis præsident Aurelio De Laurentiis slår fast, at interesserede klubber må hoste op med 470 millioner kroner for Edison Cavani.
Edison Cavani er et af transfervinduets hotteste emner, og han har været rygtet sammen med nærmest samtlige storklubber i Europa.
Øjeblikkets varmeste bejlere til uruguayanerens underskrift er Chelsea og Paris Saint-Germain, og rygterne går på, at den franske storklub har afgivet et bud på 375 millioner kroner.
Det afviser den karismatiske Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis dog, og han slår samtidig fast, at Cavanis ikke kan fås en euro billigere end frikøbsklausulen, der lyder på 470 millioner kroner.
– Vi har ikke fået et direkte bud fra PSG. Napoli er en meget rig klub, og vi holder os inden for financial fair play. Vi behøver ikke at sælge nogen af vores spillere.
– Hvis nogen vil købe Cavani, må de betale 63 millioner euro og ikke en euro mindre end det. Ellers vil vi med glæde beholde Cavani. Han har kontrakt til 2017, siger De Laurentiis til Sky Sports News
Edison Cavani blev i sidste sæson topscorer i Serie A med 29 mål
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/napoli-holder-fast-i-cavanis-prisskilt
