Nicklas Pedersen er smuttet fra KV Mechelen, og han bliver formentlig den eneste dansker, der får lov at skifte denne sommer.
Nicklas Pedersen har
…
Nicklas Pedersen er smuttet fra KV Mechelen, og han bliver formentlig den eneste dansker, der får lov at skifte denne sommer.
Nicklas Pedersen har allerede forladt KV Mechelen, og på rygteplan lyder det, at klubbens to øvrige danskere, Thomas Enevoldsen og Mads Junker, også er godt i gang med at finde flyttekasserne frem.
Efter et kikset ophold i Belgien bliver Mads Junker sat i forbindelse med et skifte tilbage til hollandsk fodbold, hvor Dennis Rommedahls RKC Waalwijk angiveligt står klar med åbne arme, og Thomas Enevoldsen bliver flittigt kædet sammen med sin gamle klub AaB.
I KV Mechelen vil man imidlertid ikke afskrive de to danskere.
– Man skal aldrig sige aldrig, men vores udgangspunkt er, at begge spillere bliver her, siger klubbens formand Johan Timmermans til belgiske medier.
Thomas Enevoldsen har to år tilbage af sin kontrakt med KV Mechelen, mens Mads Junker har et år.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/benelux/mechelen-vil-beholde-junker-og-enevoldsen
