Transfervinduets hektiske dage

Bragt i Tipsbladet 21. juni:

Det var ikke, hvad Liverpool havde forventet. Andy Carroll var allerede sendt af sted til West Ham på en lejaftale, og

…

Bragt i Tipsbladet 21. juni:

Det var ikke, hvad Liverpool havde forventet. Andy Carroll var allerede sendt af sted til West Ham på en lejaftale, og Liverpool havde desperat brug for en afløser, medmindre hele efteråret skulle spilles med Borini og Suarez som de eneste angribere i truppen. 

Målet var klokkeklart. Clint Dempsey skulle til Anfield Road, men deadline pressede sig på.

Liverpool sad på transfervinduets sidste dag i konstante i forhandlinger med Fulham, der forlangte 60 millioner kroner for amerikaneren. Det ville Liverpool ville ikke betale, og tre timer inden deadline døde forhandlingerne. I stedet røg Clint Dempsey til Tottenham, og Liverpool måtte spille den første halvdel af sæsonen i Premier League med kun to angribere i truppen.

Transfervinduets sidste dage, timer, minutter og sekunder er de mest aktive i hele den periode, vinduet er åbent. Det er i denne periode, hvor handler alle forventer bliver færdiggjort pludselig tabes på gulvet. Men det er også hen mod slutningen, at de handler de færreste havde set komme bliver gjort officielle. Millioner af kroner skifter ejermand, ligesom klubberne verden over pludselig justerer forventningerne til sæsonen. Og i en fodboldverden hvor alt lige fra spillernes diæt til træningspas bliver planlagt minutiøst, er dagene op til transfervidnuets lukning et kaos i en verden, hvor der ellers normalt hersker fuld kontrol.

Et andet eksempel på de vanvittige timer op til transfervinduets deadline så man tilbage i januar 2011. På transfervinduets sidste dag præsenterede Chelsea en ny angriber ved navn Fernando Torres, der var hentet i Liverpool. Prisen var 450 millioner kroner. Få timer senere havde Liverpool hentet deres afløser ind. Andy Carroll. Pris: 300 millioner.

750 millioner kroner fik hurtigt ben at gå på i Premier League den januardag tilbage i 2011. Men det er ikke kun i England og resten af verdens største ligaer, der sker handler helt op til transferdeadline. Også i Danmark ser man det ofte. Her er der dog ikke tale om handler til 300 millioner kroner, men der er stadig tale om vigtige spillere til vigtige pladser, som skal styrke klubben i den vigtige sæson.

AaB er én af de klubber i Danmark, der har været tættest på deadline, før den afgørende underskrift blev sat på kontrakten. Da de d. 31 januar 2011 lejede Morten ”Duncan” Rasmussen, blev klokken 23:59:47, før underskriften blev sat og dokumenterne blev sendt af sted. 

Det kan virke ubegribeligt, at man skal helt hen til 13 sekunder før lukketid, før den afgørende underskrift bliver sat på kontrakten, når klubberne har haft så lang tid til at få handlerne på plads.

Ifølge AaB’s (nu tidligere, red.) sportsdirektør, Lynge Jakobsen, er grunden til det dog klar. For selvom vi snakker om små handler i Superligaen, har store klubber som Chelsea og Liverpool en rolle at spille i det marked de danske klubber er en del af.

”Hvis man ser på antallet af handler, har det en opadgående kurve henover transfervinduet. Der er meget trækken, snakken og følen i starten. Det er oftest hos de store klubber i Europa, det hele begynder. Det er dem, der har pengene, og de forsøger at få deres handler gjort færdige hurtigt, så deres trupper er klar til sæsonstarten. Det smitter af, for når nogen af de mindre klubber får solgt en eller flere af deres spillere, skal de hente nogle nye ind, og så starter dominoeffekten. Hvis nogen kontakter os, fordi de er interesserede i en af vores spillere, og de netop selv har solgt en for mange millioner, så forsøger jeg jo naturligvis at få en andel i de tt millioner, de har solgt for,” fortæller Lynge Jakobsen til Tipsbladet.

Derudover er det også vigtigt at have for øje, at de klubber som ikke har så mange penge, og måske heller ikke får solgt en spiller for flere millioner kroner, er meget påpasselige når transfervinduet åbner. De skal helst finde den helt rette spiller, fordi de ikke har råd til fejlkøb, og derfor venter de ofte og ser tiden an, for at se om den helt rigtige spiller skulle ske at dukke op inden vinduet lukker.

”Når de forskellige klubber kommer i gang, kan man blive opmærksom på en spiller, der finder ud af, han er femteangriber i klubben. Så gør man sig nogle overvejelser, for er han tilfreds med det, vil han et nyt sted hen, kan man leje ham? Så der sker en udvikling, og det betyder almindeligvis, der er mest travlt de sidste fjorten dage.”

Et forvirrende skifte
En sådan situation har Lynge Jakobsen og AaB stået i før. Da AaB tilbage i vinterens transfervindue i begyndelsen af 2011 forhandlede om at leje Morten ”Duncan” Rasmussen af skotske Celtic, løb skiftet pludselig ind i problemer.

Klokken nærmede sig midnat d. 31 januar, og skiftet skulle snart falde på plads, hvis det skulle blive til noget.

”Det er stressende. For man vil jo gerne have den spiller hentet ind, som man forhandler med, og samtidig er træneren interesseret i at vide, hvordan det skrider frem. Der er knald på, og der er det godt at have prøvet det nogle gange før,” fortæller Lynge Jakobsen.
”Duncan” var på det tidspunkt ejet af Celtic, men udlejet til Mainz. En lejeaftale AaB ville overtage. Mainz offentliggjorde på deres hjemmeside om aftenen, at Duncan ville skifte til AaB, men alligevel gik noget galt.

”Vi sad helt til midnat. Og da jeg talte med DBU, talte de ovenikøbet ned. Vi nåede helt frem til klokken 23:59:47.”
Kontrakten blev underskrevet, men papirarbejdet var ikke i orden. Noget var gået galt. Beskyldningerne fløj på kryds og tværs mellem klubberne, mens FIFA undersøgte sagen for at finde ud af, om Morten ”Duncan” Rasmussen alligevel skulle have lov at skifte til AaB, på trods af vinduet var lukket.

”Celtic havde flere timer mandag aften til at lave fem minutters arbejde, som kunne have færdiggjort sagen, men vi hørte aldrig fra dem, og de har ikke siden givet nogen forklaring,” fortalte Lynge Jakobsen dengang til Nordjyske.

Alligevel lykkedes det for AaB at få overbevist FIFA om, der var tale om formaliteter, og i sidste ende, kunne Morten ”Duncan” Rasmussen trække AaB-trøjen over hovedet to dage efter vinduet var smækket i.

Er transfervinduer en ulempe?
Brugen af transfervinduer, som vi kender det i dag, er relativt ny. Det var først i sæsonen 2002/03 at transfervinduerne blev tvunget igennem af FIFA.

Inden det skete var det muligt eksempelvis for Premier League-klubber at handle hele sæsonen indtil marts måned. Først derefter blev der lukket for muligheden for at købe og sælge spillere.

Ændringerne blev indført for at undgå, at de klubber der havde meget at spille for hen mod slutningen af sæsonen pludselig købte gode spillere fra de klubber, der havde sit på det tørre.

Og det er langt fra alle, der mener, det er en fordel, at den gamle model er blevet erstattet af de transfervinduer, vi kender i dag.
Sven-Göran Eriksson såede tvivl om brugen af transfervinduer tilbage i september 2011, da han stod i spidsen for Leicester.

”Man undrer sig nogle gange over, om det er korrekt at have et transfervindue. Det var nemmere dengang, der var åbent hele tiden, og det var måske også mere fair overfor spillerne. Jeg er sikker på mange af handlerne, som bliver lavet på den sidste dag er desperate, og det er ikke sådan det skal være. Jeg synes det var bedre før, men jeg er også gammel,” sagde Sven-Göran Eriksson til Leicester Mercury.
Og han er ikke alene om at have den holdning. Tilbage i vinterens transfervindue var Crystal Palace-manageren Ian Holloway ude og kritisere brugen af transfervinduer, fordi det var umuligt for ham at vide, hvilke spillere han ville få brug for i de kommende seks måneder, når han ikke vidste, hvilke spillere, der ville løbe ind i skader og karantæner.

”Jeg kan ikke se, hvem det gavner overhovedet, at man kun i en bestemt periode kan handle. Det burde man kunne hele sæsonen. Hvis vi får skader eller karantæner, bør jeg kunne tilføje de spillere, jeg har brug for løbende. Når min kone og jeg har brug for brød og mælk, handler vi heller ikke ind til det næste halve år på en gang, for så når det at blive for gammelt,” var beskeden fra Ian Holloway.

Men vil det så ikke skabe en urimelig fordel for klubber som Manchester City, Chelsea og Queens Park Rangers, der har masser af penge at bruge? Jo, det mener i hvert fald AaB’s sportsdirektør, Lynge Jakobsen.

”Det vil betyde, at de hold, der har penge nok vil kunne ændre på deres trup konstant, hvis de er ved at rykke ned, eller hvis de ikke ligger helt i toppen. Det vil ikke skabe de bedste turneringer. Dengang transfervinduerne blev indført, var jeg usikker på, hvordan det ville komme til at virke, og hvad det nu var for noget. Men jeg synes, der er nogle gode elementer i transfervinduerne, som de er nu. Så jeg vil ikke stemme for en ændring.”

I Sønderjyske har man også været ude for, at der blev handlet på transfervinduets sidste dag. For snart et år siden solgte de Quincy Antipas til Brøndby på den sidste dag. Og selvom SønderjyskEs sportschef, Ole Nielsen, kan nikke genkendende til de kaotiske tilstande der hærger før lukketid, så mener han heller ikke, at brugen af transfervinduer bør ændres.

”Det skal være sådan, at man ved, hvad man selv har, og hvad de andre har af spillere. Det er en en god ting, det er sådan. Men jeg synes det er uheldigt, at perioderne ikke er ens i hele Europa. Norge har én deadline, mens Rusland har en anden og så videre. Der synes jeg, man bliver nødt til at have nogle regler, som gælder for alle. Det nytter ikke noget, det kun er nogen steder, transfervinduet lukker i, mens det andre steder er åbent. Det er en smule konkurrenceforvridende.” 
 

Men mens debatten om brugen af transfervinduer vil fortsætte, nærmer vi os hele tiden transfervinduets åbning og dermed også lukning. Nogle klubber har allerede hentet flere spillere ind. Ja, selv Superligaen er allerede blevet berørt i form af Aston Villas køb af Jores Okore og Nicklas Helenius (og siden Lasse Vibe, Mads Albæk og Andreas Cornelius, red). I hvilken retning dominobrikkerne derefter vælger at vælte, må tiden vise.