Jonathan de Guzmán har alle dage været én af Michael Laudrups favoritspillere. Først rådede han over hollænderen i Real Mallorca, da han var cheft
…
Jonathan de Guzmán har alle dage været én af Michael Laudrups favoritspillere. Først rådede han over hollænderen i Real Mallorca, da han var cheftræner der, men siden blev De Guzmán solgt til Villarreal, mens Laudrup stoppede i jobbet hos den spanske klub.
Så da Michael Laudrup fik jobbet som ny manager i Swansea sidste sommer, tog han som noget af de første kontakt til 25-årige Jonathan de Guzmán, der var løbet ind i noget af et dødvande i Villarreal. Hollænderen kom til Premier League, hvor han sidste sæson var én af profilerne på holdet, som gjorde det godt i den engelske liga samt pokalturneringerne.
Efter planen skulle De Guzmán have været tilbage i den spanske klub, som ejer spilleren, men låneaftalen mellem Swansea og De Guzmán blev i weekenden forlænget, så Laudrup i den kommende sæson også kan få nytte af Jonathan de Guzmán. Det skriver klubben så sin hjemmeside.
Han har kontrakt med Villarreal frem til sommeren 2016.
De Guzmán scorede otte mål for klubben i den forgangne sæson, og de gode præstationer skaffede ham også en debut på det hollandske landshold.
Tidligere på sommeren har Swansea også tilknyttet Jordi Amat fra Espanyol samt Betis-spilleren José Canas.
Source: http://www.tipsbladet.dk/nyhed/laudrup-yndling-forlaenger-swansea-ophold
