Arsenals offensive tyske profil, Lukas Podolski mener, at Robert Lewandowski bør skifte til Arsenal, for han passer perfekt ind.
Robert Lewandowski er
…
Arsenals offensive tyske profil, Lukas Podolski mener, at Robert Lewandowski bør skifte til Arsenal, for han passer perfekt ind.
Robert Lewandowski er en eftertragtet herre i europæisk fodbold, og det er ikke kun blandt trænere og klubejere. Nu melder Lukas Podolski sig også med en invitation til Lewandowski – kom til Arsenal.
– Han scorede 24 gange i sidste sæson. Han kan klare sig alle steder, men han ville passe perfekt ind hos Arsenal, siger Podolski til Polska The Times.
Lewandowksi ønsker tilsyneladende selv at skifte til Bayern München, men Dortmund næget at sælge endnu en profil til ærkerivalerne. Samtidig meldes både Manchester City og Manchester United blandt bejlerne. Det meste er dog sikkert bare ren snak i medierne, mener Podolski.
– I sidste ende er det ham, der skal bestemme sig. Ikke medierne og ikke agenten.
Mens Podolski frier til Lewandowski, har Arsenal travlt med at hente Gonzalo Higuain, der meldes meget tæt på London-klubben.
